Mimosavej 19B, Egsmark, 8400 Ebeltoft

EKSTRAVAGANT VILLA MED SKØN UDSIGT TIL EBELTOFT VIG

EJENDOM
Det er en ganske særlig villa, vi nu udbyder til salg her på Mimosavej 19B. Adressen leder tankerne hen på festlige stunder og elegance, og med denne villa får I netop dette serveret med udsigten til Ebeltoft Vig, naturskønne omgivelser og en luksuriøs indretning - her er der så sandelig krydret for sans og æstetik.

Vi kan forsikre jer om, at denne villa i dag er et egoisthus med sine hele 266 kvadratmeter, hvor der virkelig er tænkt i detaljer, og hvor drømme er blevet opfyldt - velkommen indenfor.

På førstesalen finder I en voluminøs opholdsstue med åben forbindelse til køkkenet, der er udformet i et gennemført look med elementer i blå toner og har alle de nødvendige hvidevarer.

Fra køkkenet har I adgang til endnu et rum, som kan bruges som et viktualierum eller til anden opbevaring og et værelse i forlængelse heraf. Derudover er der et master bedroom, hvor en altandør skaber en glidende overgang mellem ude og inde, og så er der desuden tilhørende badeværelse.

I den anden ende af førstesalen har man en fantastisk spisestue med dejligt lysindfald og ligeledes den skønne udsigt til Ebeltoft Vig.

I stueetagen kan I lave en værelsesafdeling med tre gode værelser, ligesom de f.eks kan benyttes som kontor eller hobbyrum.

I vil få glæde af luksuriøse faciliteter såsom et rum til vin og et rum med spa samt sauna, som har udgang til det store, møblerbare terrassemiljø, der er delvist overdækket - her kan I nyde den uspolerede udsigt til vandet og de åbne vidder.

Som prikken over i'et kommer den hyggelige udestue, der også har en fantastisk vandudsigt, og som forlænger sæsonen på bedst mulig vis.

Den velfriserede have indbyder til lige dele leg og afslapning. I kan anvende arealet, som I ønsker, og så er de praktiske behov desuden på plads med en stor garage med plads til to biler såvel som et fint og funktionelt værksted.

BELIGGENHED
En så sublim beliggenhed, som den der venter her, fortjener virkelig at blive oplevet med egne øjne.

Vandet er beliggende lige omme på den anden side af vejen, og foruden den smukke udsigt til Ebeltoft Vig vil I glædes over, at boligen er egnet til helårsbolig såvel som til lejlighedsvis brug.

Ebeltoft By venter kun tre kilometer væk, hvor I kan frekventere den hyggelige bymidte og havnemiljøet, ligesom I får gåafstand til indkøb og den betagende, smukke natur, hvor havet indbyder til en forfriskende dukkert.

Kig endelig forbi på en fremvisning, og oplev hjemmet med egne øjne.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.