Mosesvinget 1, Egsmark, 8400 Ebeltoft

VELHOLDT UDSIGTSVILLA MED MULIGHEDER OG DEJLIG PLACERING

EJENDOM
På Mosesvinget 1 udbydes nu en rummelig og velholdt villa i to plan, der kendetegnes ved kvalitetsfyldte rammer og hyggelige detaljer. Den betagende udsigt til vandet og Ebeltoft by er endnu et kæmpe plus, og det samme er beliggenheden tæt på natur og alle hverdagens fornødenheder. Velkommen til.

I får meget hurtigt en fornemmelse for, at villaens imponerende 214 kvadratmeter er blevet passet og plejet med største umage, således at hjemmet fremstår indbydende til dags dato.

Boligen fordeler sig på to plan, der emmer af kvalitet, hvilket bl.a. eksemplificeres i det dejlige opholdsrum, hvor køkken-alrum og stue smelter sammen. Her bidrager den hyggelige brændeovn med en skøn atmosfære, som familien kan nyde, når eftermiddag bliver til aften eller sommer glider over i efterår og senere vinter.

Indbygget skabsplads pryder hele væggen i det ene af stueplanets tre gode værelser, mens to badeværelser og et ekstra køkken runder denne etage af. Hvem ved? Måske I ønsker at leje denne del af huset ud, og ellers kan det fungere som en fin børne- og teenageafdeling.

Via en trappe guides I op til førstesalen, der huser en dejlig stue, et gæstetoilet samt et pladsrigt soveværelse, ligesom I kan tilgå et værelse/stue via trappen i entréen.

Prikken over i'et er hertil uden tvivl den smukke udsigt til Ebeltofts byliv, det omkringliggende landskab og vandet, som den solrige altan åbner op til.

Samtidig er ejendommens placering ideelt udnyttet, da I tilsvarende mødes af en formidabel udsigt til Ebeltoft Vig på terrassen og den overdækkede terrasse - med andre ord får I den fulde oplevelse af de prisværdige rammer, som placerer sig omkring matriklen.

På grunden har I en rigtig fin have samt endnu en terrasse, der kan fungere som en sval oase i de lune måneder.

At der er tale om et mulighedsrigt hjem understreges blot af ejendommens garage, der med et badeværelse og køkken rummer mange anvendelsesmuligheder. I det mere praktiske hjørne er det tillige værd at bemærke, at I forsynes med to luft-til-luft-varmepumper.

Der er mulighed for at få lagt fjernvarme ind, hvis det ønskes.

BELIGGENHED
Alt dette går op i en højere enhed, idet adressen placerer jer i et skønt område tæt på vidtrækkende natur og hverdagens gøremål.

Hvis I trænger til et lille afbræk fra den daglige gang, er det oplagt at sætte kurs mod stranden, der kan lokaliseres med en kort gåtur. Hvad end I søger indkøb, daginstitutioner eller nærmeste skole, finder I det desuden inden for gå- og cykelafstand. Samtidig er det ganske let og enkelt at udskifte disse indbydende omgivelser med Ebeltofts charmerende brostensbelagte gader; det tager nemlig kun cirka 5 minutters kørsel at ankomme, når dagsordenen står på cafébesøg og butikskiggeri.

Slutteligt er det også nemt at koble sig på større veje, som I kan følge til bl.a. Aarhus, hvis talrige tilbud og levende gadebillede åbenbarer sig for jer efter 40 minutter i bil.

Vi ser frem til at præsentere jer for det hele ved en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.