Bakkevej 11, 8400 Ebeltoft
EJENDOM
I smørhullet mellem naturen og Ebeltofts charmerende byliv finder I en ejendom, hvor et hus fuld af muligheder venter på nye ejere. Boligen ligger roligt og grønt på en grund med en skøn, skrånende have, der folder sig ud i flotte niveauer og med mange små kroge. Et spændende boligkapitel står for døren – overtag nøglerne, og skab jeres drømmehjem i de dejligste omgivelser.
I får det perfekte grundlag for både at bevare dele af den oprindelige charme og opdatere huset, så det opfylder behovene for moderne komfort og indbydende rammer. Ejendommen tilbyder blandt andet et væld af muligheder med en hele 104 kvm kælder, som nuværende ejer benytter til udlejning.
Resten af hjemmet kan I ligeledes sætte jeres præg på, og det er nogle gode leverum, I tager udgangspunkt i. Midt i planløsningen mødes to stuer i åben forbindelse, og nede for enden åbnes der op til endnu et opholdsrum, hvor store vinduer giver en flot udsigt til haven. I bunden af stuen er et hyggeligt overdækket areal, hvor dobbeltdøre skaber en glidende overgang til terrassen og haven. Dertil kommer et køkken med viktualierum, to værelser, hvoraf et har en skabsvæg, samt et badeværelse og en entré – og I kan skræddersy det hele til jeres tilværelse, hvad enten I har brug for flere værelser, gerne vil åbne op mellem rummene eller noget helt tredje.
Samtidig hersker en idyllisk atmosfære rundt om boligen. Fra huset snor en lang stentrappe sig forbi blomsterbede og ned til den hyggelige have, hvor I finder et stort drivhus i bunden. Her kan sæsonens grøntsager dyrkes, ligesom fremtiden kunne byde på et charmerende orangeri. Måden haven skråner på og opdeles i niveauer, tilfører udemiljøet et lækkert flow og mange kroge. Før vi forlader adressen, skal det også nævnes, at der er garage og udhus på matriklen.
BELIGGENHED
Når man siger "Ebeltoft", tænker mange straks på brostensbelagte gader, charmerende bindingsværkshuse, og ikke mindst smuk natur med sandstrande og grønne omgivelser, der rammer det hele ind. Det er også det Ebeltoft, I kommer til at opleve, når I rykker livet til attraktive Bakkevej. I bosætter jer på en blind vej, hvor naturen strækker sig ud i forlængelse af baghaven, mens det hyggelige handelsliv nås i gåafstand fra hoveddøren. Tæt på byen, skoven, Ebeltoft Golfbane og et væld af gode oplevelser i den stemningsfulde købstad bliver tilværelsen simpelthen så skøn. I kommer ikke til at mangle det mindste, hvad enten I er i humør til at udforske caféer, butikker, restauranter, kulturtilbud og havnemiljø, eller I ønsker jer en bekvem hverdag med skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder i nærheden. Under en times kørsel væk afløses de idylliske, rolige rammer af Aarhus C's brogede bybillede.
Velkommen til – og velkommen hjem.
| ØKONOMI | |
| Pris | 1.795.000 Kr. |
| Udbetaling | 90.000 Kr. |
| Brutto | 9.936 Kr. |
| Netto | 7.925 Kr. |
| Ejerudgift pr. md. | 2.301 Kr. |
| EJENDOMSDATA | |
| Boligareal | 102 m2 |
| Grundareal | 750 m2 |
| Værelser | 4 |
| Byggeår/Ombygget | 1964 / 1989 |
| Sagsnummer | VH3874 |
| Ejendomstype | Villa |
| Energimærke | E |