Luk fuldskærm
Nyt emne
Møllebakken 7, 8420 Knebel
ET HUS MED MULIGHEDER OG NATURSKØN UDSIGT

EJENDOM

Vil du slå dig ned i et hyggeligt landsbysamfund med naturen som nabo? Og er du klar på et renoveringsprojekt, der giver dig mulighed for at sætte dit helt eget præg på dit kommende hjem? Så lad boligjagten tage dig med til Vrinners, hvor du kan overtage nøglerne til et hus med masser af muligheder og fri udsigt over den skønne natur.

Du skal se nærmere på et håndværkertilbud med potentiale – et hus, der har prydet landskabet siden 1932 og som nu står klar til kærlige hænder og gode idéer. Det kan være solisten, håndværkeren, de unge førstegangskøbere eller den lille familie, der ser muligheder i de 110 kvadratmeter, som venter bag det klassiske ydre.

Førstesalen rummer to værelser, mens stueetagen råder over et badeværelse, et bryggers, et køkken og en tilstødende vinkelstue. Her skal du tage de kreative briller på og forestille dig, hvordan du med maling og moderne istandsættelser forvandler rummene til et lyst, indbydende og tidssvarende hjem – og når du er færdig, kan du læne dig tilbage i stuen og nyde den dejlige udsigt over det bølgende marklandskab.

I direkte forlængelse af boligen ligger også en række udhuse og disponible rum, der i fremtiden kan komme til at rumme hobbylivet såvel som hjemmekontoret. Herfra kan du vende blikket mod sommerens opholdsrum, nemlig den grønne og dejligt private baghave, hvor du kan indrette en ægte oase med solterrasser, hyggekroge og højbede til hjemmedyrkede lækkerier. Herfra handler det bare om at slippe fantasien løs og give plads til alle dine hus- og havedrømme.

BELIGGENHED

Mols er stedet, hvor du møder noget af landets smukkeste natur, og her kan du se frem til at bo i de trygge rammer af et lille, aktivt lokalmiljø i Vrinners, som folder sig ud mod Kalø Vig. Du bor altså tæt på vand og strand, mens du befinder dig i et flot kuperet landskab med kort vej til Nationalpark Mols Bjerge, som inviterer dig ud på fantastiske naturoplevelser. 

Det er uden tvivl naturen, der spiller hovedrollen på egnen, men du er samtidig sikret en nem og bekvem hverdag, for du har ikke langt til diverse gøremål. Vrinners er en hyggelig landsby med fællesskaber og foreningsliv, og man mødes blandt andet til både fællesspisning, fastelavn, Sankt Hans og sommerfest, hvor forsamlingshuset danner ramme om mange af de sociale aktiviteter. Derudover byder Vrinners på en god brugs, så det er nemt at handle, og der er heller ikke mere end ca. tre kilometer til Knebel, hvor I finder Molsskolen. 


Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver m. Tryghedsmærke

Maria L Madsen

+45 86 34 43 00

[email protected]

Kontakt


Bestil fremvisning