Luk fuldskærm
Nyt emne
Majgårdsvej 45, 8400 Ebeltoft
ET VELHOLDT HJEM MELLEM SKOV, VAND OG BY

EJENDOM
Lad boligjagten ende lykkeligt i rammerne af et yderst velholdt etplanshus, der ligger indhyllet i smuk natur. Skoven bliver en af jeres nærmeste naboer, mens I kan gå til stranden og cykle til stemningsfulde Ebeltoft. Her vil I straks føle jer hjemme.

I overtager nøglerne til et flot Skanlux-hus fra 2012, så I får et hjem med moderne komfort, og det kan desuden nævnes, at der er installeret jordvarmeanlæg. Huset er opført i ét velindrettet plan, der er lyst og venligt fra start til slut. På den anden side af hoveddøren er det en nydelig entré, der tager imod jer, og entréen giver jer en smagsprøve på et indbydende hjem med pæne, tidløse materialevalg.

Pladsen er godt fordelt på bl.a. et praktisk bryggers, hele to badeværelser samt tre værelser med indbyggede skabe. Alt det bindes sammen af nogle dejlige opholdsrum med højt til loftet og fokus på samværet. Hjemmets naturlige samlingspunkt bliver det åbne køkken-alrum, hvor I kan lægge sidste hånd på en lækker middag, mens I nyder udsigt til ild i brændeovnen og gæsterne, der slår sig ned omkring spisebordet. Rummet fuldendes af karnappens store vinduespartier, der løber fra gulv til loft og dermed lader lyset strømme ind, mens de samtidig giver fri udsigt til alt det grønne omkring jer. Senere kan I rykke ind i dagligstuen, hvorfra I også kan tilgå en hems, der sætter en hyggelig prik over i’et.

Huset er opført på en 1.135 kvadratmeter stor grund, så der er dejligt med luft omkring jer og god plads til udelivet i den solrige have. Fra alrummet træder I direkte ud på en stor terrasse, der er delvist overdækket, så her kan I både nyde de mange soltimer og rykke i læ for duggen. Som en praktisk detalje er der også udhus og carport under samme tag som huset.

BELIGGENHED
Drømmer I om et hjem, hvor naturen nærmest banker på jeres hoveddør? Så er det her, I skal bo. Huset ligger i fred og ro på et lukket vænge i et flot kuperet landskab, hvor skoven lægger sig fint mellem husene, og lige om hjørnet starter naturstien, som leder jer videre ud i natuen. I bor i et område uden lysforurening, så I kan se frem til synet af en stjerneklar nattehimmel, og I kan gå til Vibæk Strand, hvor I både kan bade, windsurfe og runde dagen af i selskab af smukke solnedgange. Alt det kombineres med den korte afstand til Ebeltofts hyggelige bymidte, hvor I finder alt, hvad I kan ønske jer af butikker, indkøb, spisesteder og havneliv.


Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver m. Tryghedsmærke

Maria L Madsen

+45 86 34 43 00

[email protected]

Kontakt


Bestil fremvisning