Regnbuen 1, 8400 Ebeltoft
EJENDOM
Ser I for jer et hjem, der indhylles i natur og en rolig atmosfære, samtidig med at det skønne fritidsliv i Ebeltoft, hvor spisesteder, forretninger og fritidsaktiviteter har hjemme, kan nås på cykel?
Så vil I hurtigt føle jer hjemme her, hvor vi udbyder en ejendom, som egner sig perfekt til børnefamilien, førstegangskøberen eller parret, der drømmer om det helt rigtige sted at tage hul på familielivet.
Inden døre folder 133 kvadratmeter sig ud over en attraktiv planløsning, hvor der er god plads til den fremtidige børneflok. Fordelt ud i alle boligens hjørner finder I nemlig fire værelser, og de samler sig to og to om hvert deres badeværelse, så hverdagspraktikken er der fuldstændig styr på.
Husets hjerte er uden tvivl det åbne opholdsrum, hvor stue og køkken-alrum forenes – altså et dejligt samlingspunkt, der sætter scenen for kvalitetstid og samvær med familien. Indret en blød sofakrog det ene sted, og lad samtalen flyde frit mellem middagsbordet og køkkendisken lige ved siden af.
På venstre hånd i entréen ledes I desuden ind til hjemmets bryggers, der fuldender den velindrettede bolig.
Før vi træder ud i solen og udforsker det indbydende udemiljø, skal det yderligere bemærkes, at alle vinduer er skiftet til 3-lags energi ruder i 2024, ligesom der er etableret ventilationsanlæg i 2020, hvilket bidrager til et godt indeklima. I køkken/stuen er der ligeledes placeret en luft til luft varmepumpe fra 2019.
I opholdsrummet åbnes der direkte ud til den ene af to de sydvendte terrasser, hvor I kan sidde med solskin i ansigtet det meste af dagen. Den 905 kvadratmeter store grund inviterer ligeledes til skønne stunder i haven, der også strækker sig mod solen, mens det såkaldte orangeriet med det tilstødende udhus vil danne rammen om både plantekasser, en tår kaffe i hyggelige omgivelser og kig til himlen.
Imens supplerer carporten og udhus nummer to med ekstra plads til bilparkering og opbevaring.
BELIGGENHED
Afslutningsvis skal I forestille jer en tilværelse, der byder på lige dele bekvem hverdag og feriefornemmelser. I har nemlig let adgang til både skole og pasningsordninger, og så kommer I i det hele taget langt på cykel fra denne placering: ud mod de skønne strande, hvor I kan nyde en dukkert; og ind til Ebeltofts bymidte, som emmer af idyl med charmerende huse, brostensbelagte gader, små butikker, hyggelige caféer og en masse kulturelle tilbud. Endnu tættere på hoveddøren – i gåafstand – kan I desuden begive jer ind til såvel skovens dybe, stille ro som den gamle jernbanesti og dagligvareindkøb. Her får I kort fortalt det bedste af alle verdener.
| ØKONOMI | |
| Pris | 2.295.000 Kr. |
| Udbetaling | 115.000 Kr. |
| Brutto | 12.156 Kr. |
| Netto | 9.798 Kr. |
| Ejerudgift pr. md. | 2.347 Kr. |
| EJENDOMSDATA | |
| Boligareal | 133 m2 |
| Grundareal | 905 m2 |
| Værelser | 5 |
| Byggeår/Ombygget | 2001 / |
| Sagsnummer | V3826 |
| Ejendomstype | Villa |
| Energimærke | C |