Luk fuldskærm
ÅBENT HUS d.08 marts 12.00
Elbjergvej 5, 8420 Knebel
PLADS TIL FAMILIELIV, UDELIV OG HOBBYLIV I NATURSKØNNE RAMMER

EJENDOM
Handler jeres boligdrømme om at flytte tilværelsen ud i fred, ro og smuk natur? Så skal I med en tur til Fuglsø, hvor vi står klar med nøglerne til et charmerende hus, der ligger helt perfekt i landskabet mellem vandet og Mols Bjerge. Her får I god plads til både familieliv, hobbyliv og et dejligt udeliv under åben himmel. 

På et baggrundstæppe af skøn natur ligger huset, som I nu kan kalde for “hjem”. Der er tale om et hus, som dateres helt tilbage til 1864, så det kommer med en indbygget charme, og her kan I få lov at sætte jeres eget præg på rammerne. Boligen har en god størrelse til såvel børnefamilien som det pladskrævende par, og den fordeler sig over to etager med værelser øverst og opholdsrum i stueplan. Samlet set får I fire værelser, et fint badeværelse, et stort bryggers til alt det praktiske og ikke mindst et hyggeligt opholdsrum, der forener stue, køkken og alrum under charmerende loftsbjælker. Her er der fokus på samværet, og samtalen kan flyde frit mellem madlavning, spisebord og sofahygge.

Fra stuen træder I direkte ud på en sydvendt træterrasse, hvor I kan nyde masser af soltimer til lyden af fuglefløjt og med udsigt til alt det grønne omkring jer – og senere kan I søge læ for duggen på den overdækkede terrasse, hvor lyse sommeraftener vil flyve afsted. Det hele indrammes af en stor grund på 1.131 kvadratmeter, så der er god plads til at indfri havedrømmene, hvad end de handler om højbede, hyggekroge eller hængekøjer. En stor garage giver samtidig plads til værksted og hobbygrej.

Ejendommen kan være oplagt for jer, der overvejer at have islandske heste som en del af hverdagen. På grunden findes en løsdrift, som ifølge sælger tidligere har været anvendt i forbindelse med smed- og dyrlægebesøg samt til midlertidig opstaldning. Herudover forefindes et praktisk rum til opbevaring af sadler og rideudstyr.

Ifølge sælger er der i nærområdet mulighed for samarbejde med naboer, herunder eventuel adgang til ridebane, samt evt. mulighed for at benytte en større fold på ca. 7 hektar, hvor heste kan gå sammen med andre islandske heste. Forhold vedrørende brug og adgang beror på nærmere aftale, og køber opfordres til selv at undersøge de konkrete muligheder herfor.

Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser, som kan danne ramme om et aktivt udeliv.

BELIGGENHED
I bliver direkte naboer til den flotte natur, når I slår jer ned på Mols med sit bakkede landskab og sine smukke udsigter. Her bliver I en del af et lille, hyggeligt lokalsamfund i Fuglsø, som folder sig ud mod Ebeltoft Vig, og lige oppe ad vejen får I adgang til Mols Bjerge, hvor de mange gode naturstier inviterer jer ud på løbe- og vandreture i det fri. I det daglige kan I køre til Knebel med både skole og pasningstilbud, og i en radius af ti minutters kørsel finder I også flere gode indkøbsmuligheder. I får altså opfyldt ønsket om et liv i pagt med naturen, mens hverdagen samtidig bliver nem og bekvem. 

Lyder det som enden på jeres boligjagt? Så tag kontakt for en fremvisning allerede i dag.

ÅBENT HUS

08 marts 12.00 - 12.30

Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver m. Tryghedsmærke

Maria L Madsen

+45 86 34 43 00

[email protected]

Kontakt


Bestil fremvisning