Smedebakken 2, 8400 Ebeltoft
EJENDOM
I en skøn landsby, hvor roen hersker, og hvor gaderne snor sig imellem marker og forbi hyggelige huse, står et rigtig dejligt hus til salg. Det er Grønfeld, I skal forestille jer at bo i, og der venter jer et på en gang hyggeligt og flot opdateret hus – en smuttur fra storslået natur i Mols Bjerge og alt det praktiske, hverdagen kræver.
Det fine hvide hus har stået her lige siden 1900, men det er altså inden for de seneste fire år, der er opdateret og moderniseret, sådan så I kan flytte direkte ind og begynde jeres næste boligkapitel. Badeværelse, varmeanlæg, vinduer, døre og eltavle hører alt sammen til de ting, der er skiftet!
Grunden ligger perfekt lige imellem den smalle, rolige gade og de vidtstrakte marker. I mødes af en fin hvid facade og sprossede vinduer, og I får god plads til såvel biler som udeliv. Sidstnævnte vil I blandt andet kunne nyde på den lækre terrasse, hvor udsigten breder sig med grønne vidder og blå himmel.
Når sommeren begynder, kan I jo tænde op for grillen, mens solens sene stråler vil lune, og solnedgangen male himlen rød. Udesæsonen varer endda særligt længe herhjemme – det sørger overdækningen på terrassen for! Praktik får I også fin plads til med såvel værksted som skur i gode størrelser, og herfra går turen inden døre, hvor I skal på tur på to fine etager
Der er indrettet og opdateret med sans for charme og hygge – se f.eks. lige den knitrende brændeovn og den smukke træbjælke imellem køkken og stue! Fra stuen træder I tilmed direkte ud på terrassen, og mens der kokkereres i køkkenet, vil samtalen let flyde fra gryderne ind til stuen, hvor lektielæsningen og middagene kan få plads – køkken og stue ligger nemlig i åben forbindelse. Stueetagen er desuden hjem for et bryggers, et brusebadeværelse og et værelse, mens I op ad trappen finder yderligere to værelser og en møblerbar repos under skråvæggene.
BELIGGENHED
Der er altså bare noget helt særligt ved livet i en skøn landsby som denne. Det lokale liv leves i forsamlingshuset, og der holdes såvel julehygge som Sankt Hans og sommerfest i den lille by. I kulissen af byen breder Mols Bjerge sig med smuk og helt unik natur. De yngste skal kigge mod Molsskolen i Knebel, og ved Knebel Bro er der hyggelig, maritim stemning ved havnen. Rønde vil I nok også søge mod, for handelsbyen byder på alverdens gode indkøbsmuligheder og flere gode butikker, og I kan tage bussen derind på små ti minutter. Bussen holder i øvrigt bare et par hundrede meter fra hoveddøren og har mange daglige afgange. Med den ankommer I tilmed nemt til såvel brostensidyl i Ebeltoft som storbyliv i Aarhus. Så hvad siger I til en fremvisning?
| ØKONOMI | |
| Pris | 1.195.000 Kr. |
| Udbetaling | 60.000 Kr. |
| Brutto | 6.373 Kr. |
| Netto | 5.136 Kr. |
| Ejerudgift pr. md. | 1.207 Kr. |
| EJENDOMSDATA | |
| Boligareal | 98 m2 |
| Grundareal | 861 m2 |
| Værelser | 4 |
| Byggeår/Ombygget | 1900 / 1953 |
| Sagsnummer | V3818 |
| Ejendomstype | Villa |
| Energimærke | E |