





























Gl. Elkærvej 1, 8420 Knebel
EJENDOM
Slå jer ned i Vrinners, og glæd jer over at have fundet en tryg base i landlige omgivelser med nem adgang til hverdagen, naturen og havet. Her får I en solid 60’er-villa med moderne opdateringer, store, lyse leverum og en udendørs oase med plads til leg og afslapning. Beliggende kun få kilometer fra Nationalpark Mols Bjerge ideel til børnefamilien eller det pladskrævende par.
En hyggelig forhave omkranset af en flot kampestensmur og en dobbeltgarage møder jer på den 1250 kvadratmeter store grund. Garagen er opført i 2010 og har 61 gode kvadratmeter hvor mulighederne er mange.
Både matrikel og villa er i flere plan, hvilket gør den høje kælder særdeles anvendelig. Her får I en praktisk indgang fra forhaven, flere gode rum, en gildesal, et toilet, en sauna og et vaskerum. I kælderen er der 60 m2 boligareal
Stueplan byder på et pænt, rummeligt badeværelse, en stor stue, et dejligt køkken alrum og to gode værelser begge med hems. Køkkenet er stilrent og moderne med mørke låger og integreret emhætte og åbner op mod spisestuen med loft til kip, ovenlysvinduer og udsigt til det bakkede landskab. Her er åben forbindelse til den rummelige stue samt til en udestue, hvor I kan slå dørene op til den sydvestvendte terrasse. Boligen er indflytningsklar med mulighed for at sætte jeres eget præg, hvis I ønsker.
Fra terrassen er der samme dejlige vue som fra boligens opholdsrum, så saml venner og familie til en dejlig grillaften under åben himmel. I baghaven er der plads til afslapning i de hyggelige solkroge, og rig mulighed for et slag kongespil på de store græsarealer. Desuden giver solcellerne på taget godt afkast i de lyse måneder, og derudover er boligen opvarmet med pille fyr.
BELIGGENHED
Vrinners er en hyggelig lille landsby knap fire kilometer fra Knebel, hvor I har skole og daginstitution. Dagli’Brugsen er et par hundrede meter nede ad vejen hvor man kan fortage det store indkøb. , Desuden er der gode forbindelser til Århus, Rønde og Ebeltoft, som kan nås på henholdsvis 40 og 20 minutter.
Det hele ligger skønt placeret midt i Syddjurs fantastiske natur. Gå til stranden og få en frisk dukkert, tag på vandretur i Nationalpark Mols Bjerge, eller udforsk det bakkede landskab på cykel mulighederne for et fantastisk natur og udeliv er her sandelig.
Lyder det som stedet, hvor I skriver jeres næste boligkapitel? Som kom med ud og se det hele på en fremvisning.
ØKONOMI | |
Pris | 2.295.000 Kr. |
Udbetaling | 115.000 Kr. |
Brutto | 12.628 Kr. |
Netto | 10.049 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 2.051 Kr. |
EJENDOMSDATA | |
Boligareal | 195 m2 |
Grundareal | 1250 m2 |
Værelser | 4 |
Byggeår/Ombygget | 1967 |
Sagsnummer | V3645 |
Ejendomstype | Villa |
Energimærke | D |