Luk fuldskærm
Nyt emne
Kirkestien 11, 8420 Knebel
NATURSKØNT FRITIDSHUS MED UTROLIGE UDSIGTER

EJENDOM
Stejle kystskrænter, lave strandenge, små bakker og vide udsigter – det er rammerne om jeres kommende ferier på skønne Helgenæs. Og lige hér, midt i denne naturperle, finder I et charmerende og yderst velholdt sommerhus, hvor feriefornemmelserne indfinder sig med det samme.

Som I triller ind ad Kirkestien mødes I af klassisk sommerhuscharme med sort træfacade og hvide vinduesrammer under det sorte tag, som blev udskiftet i 2025. Løbende er flere beklædningsbrædder også blevet fornyet frem til og med 2026, og helhedsindtrykket er derfor et hus, der fremstår særdeles flot og lige til at rykke ferierne ind i.

Grunden strækker sig over hele 1.437 m2, som er højt placeret i landskabet, hvilket giver jer en skøn udsigt – og det er både når I opholder jer ude og inde. Her kan børnene spille bold på plænen, der kan dækkes op til lange sommeraftener, og I kan finde jer til rette i en af de mange hyggelige kroge med sol stort set hele dagen. Tre terrasser vender mod hvert sit verdenshjørne, så I kan starte dagen med morgenkaffe i øst og slutte den med solnedgang over det åbne landskab. Et udhus sørger desuden for praktisk opbevaring af haveredskaber, cykler og alt det, der hører ferielivet til.

Den gennemførte sommerhusstemning følger med inden døre med træ på vægge, lofter og gulve. Det oprindelige sommerhus fra 1973 blev i 1996 udvidet med yderligere 31 m2 boligareal, og de to bygninger er sidenhen ført elegant sammen. Med andre ord er der god plads til såvel den store familie som flere feriegæster på samme tid. Det er en skøn udestue, der forbinder de to afdelinger, og herfra er der udsyn til begge sider af haven. Fra udestuen kan I træde ind i den ene afdeling, der råder over et værelse, et brusebadeværelse, et køkken og en stor, lys stue med brændeovn. I den anden ende får I yderligere to værelser samt endnu et hyggeligt opholdsrum.

BELIGGENHED
Den skønne natur på Helgenæs er både rå, smuk og varieret – og det er netop denne, som I nu kommer til at holde ferie i. De mange stier fører jer forbi oplevelser til fods eller på cykel, og undervejs åbner landskabet sig med betagende udsigtspunkter. En tur til Kongsgårde Bro byder på en forfriskende dukkert i det blå, og her finder I også en lokal Brugs til de daglige indkøb. Tager I i stedet turen sydpå, når I Sletterhage Fyr, mens en afstikker til Ellemandsbjerget giver jer endnu en mindeværdig naturoplevelse. Naturen er altså nærværende i alle retninger, ligesom roen rigtig får lov til at fylde. 

Lyder det ikke bare skønt?


Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver m. Tryghedsmærke

Maria L Madsen

+45 86 34 43 00

[email protected]

Kontakt


Bestil fremvisning