

































































Kalvehaven 10, 8400 Ebeltoft
EJENDOM
Man ser ikke mange fritidshuse, som dét vi nu kan præsentere for jer i Handrup, lige ud til Ebeltoft Vig. Beliggenheden er som huset i liebhaverklasse, og mens panoramavinduerne lukker den mest fortryllende udsigt indenfor, mærker I på hver en kvadratmeter, hvordan alt er nøje udvalgt med øje for detalje og kvalitet.
Se det lige! Moderne, stilrent og elegant byder huset fra 2021 velkommen, og det placerer sig højt på grunden, så I får fri udsigt over vigen, sommerhusene og havnen. Og I mærker det straks, hvordan skuldrene sænker sig i takt med roen, som I sætter jer til rette på terrassen, der indrammer huset. Et terrassebord dér, et par liggestole hér og måske et loungeområde i hjørnet I får plads til det hele og I kan nyde solen dagen lang, fra den står op, til den maler himlen rød, når dagen går på hæld og mørket falder på, fremkommer et smukt og funklende lystæppe i horisonten. I får i det hele taget plads og luft omkring huset med en grund, der tæller hele 2.790 kvadratmeter. Der kan leges på plænen og grilles på terrassen, alt sammen mens I kigger langt ud i horisonten!
Udsigten følger med indenfor, for facaderne beklædes med panoramavinduer med 3 lags hærdet glas, der åbner væggene helt op mod det grønne og det blå. Det betyder selvfølgelig også, at lysindfaldet imponerer, og når I står her i det åbne leverum, hvor husets hjerte banker, kan I lukke terrassen helt ind med en, to, tre døre ud til. Leverummet forener spise og dagligstue med køkkenet placeret i midten samt en hyggelig gaspejs, og det hele smelter sammen i en elegant bevægelse. I kan nyde udsigten fra sofaen, spise og køkkenbordet, aktivitetsrummet, og mellem afdelingerne flyder samtalen let, ligesom overgangen mellem ude og indeliv udviskes, som I bevæger jer fra huset ud under himlen. De flotte åbne terrasse arealer er med til at understrege husets smukke arkitektur, hvor facaden er beklædt i varmebehandlet træ, hvilket står godt til det rå beton som nærmest får huset til at se svævende ud fra havesiden.
Hele fem værelser møder jer på turen rundt i resten af huset, og så binder to lækre badeværelser en fin sløjfe på de 180 kvadratmeter. Det ene badeværelse er klargjort til SPA. Kvaliteten mærkes overalt, i materialerne og i rumfølelsen, og så kan vi desuden nævne, at alt indbo medfølger. Huset beton gulv er blødt at gå på, nemt at vedligeholde og så er der gulvarme i hele huset samt et godt indeklima.
BELIGGENHED
I ved allerede, at der er tale om en ret fantastisk beliggenhed. I får udsigt og herlighedsværdi for alle pengene, og udover at kunne kigge til vandet kan I selvfølgelig nemt komme dertil med Handrup Strand i kort afstand. Den fine strand er børnevenlig og lavvandet med badebro og god sandbund, så mon ikke, I ofte vil starte morgenerne med håndklædet over skulderen på vejen ned til de rolige bølgeskvulp? Der er selvfølgelig heller ikke langt ind til brostensbelagte gader og bindingsværksidyl i Ebeltoft, som inviterer jer på byvandringer, cafébesøg og butikskig. Mols Bjerge ligger som et smukt tæppe i kulissen, og kalder I til daglig Aarhus eller Risskov for “hjem”, kan I komme dertil på bare 35-40 minutter i bil.
ØKONOMI | |
Pris | 8.495.000 Kr. |
Udbetaling | 425.000 Kr. |
Brutto | 47.205 Kr. |
Netto | 37.444 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 5.786 Kr. |
EJENDOMSDATA | |
Boligareal | 180 m2 |
Grundareal | 2790 m2 |
Værelser | 8 |
Byggeår/Ombygget | 2021 |
Sagsnummer | F3965 |
Ejendomstype | Fritidshus |