Stærevej 9, 8400 Ebeltoft
EJENDOM
Vaskeægte sommerhusidyl hersker her i Ebeltoft, hvor det naturskønne breder sig i alle retninger, og hvor vandet kommer helt tæt på. Handrup Strand er et skønt sommerhusområde, og på én af de stille, hyggelige veje står et dejligt fritidshus til salg. Skuldrene sænker sig, idet I ankommer til huset!
Når man forestiller sig et sommerhus, ser det nok nogenlunde ud som dét, vi udbyder, i Handrup. Med træfacade og hvidrammede vinduer charmerer huset i alt det skønne og ligger på en grund, der tæller 1.330 m2. Grunden er tilmed placeret godt og højt, sådan så I på toppen af grunden og inde fra huset får den fineste udsigt til vigen. Her får I en særdeles attraktiv beliggenhed højt i terrænet med en skøn og betagende udsigt til Ebeltoft Vig. Matriklen ligger endda i forlængelse af et åbent areal, så der kommer endnu mere luft og plads omkring huset, der i øvrigt er indrammet af flere gode terrasser. De er orienteret perfekt i forhold til solens bane. Læn jer tilbage, lad roen sænke sig, og nyd kigget til det blå og det grønne.
Sommerhuscharmen følger med inden døre, hvor træbrune farver skaber en rød tråd, og hvor brede vinduespartier inviterer omgivelserne helt inden døre. I overtager 75 velholdte kvadratmeter, og I skal indrette jer på to gode værelser og i et skønt opholdsrum, der forener køkken og stue i ét. Dertil kommer et fint brusebadeværelse, en entré og et lille udhus, men det er særligt leverummet, I skal glæde jer til at rykke ind i. Under de træbeklædte lofter knitrer brændeovnen, og med taghældningen og de forskellige niveauer skabes der en dejlig rumfornemmelse. I vil elske såvel brætspilaftenerne som de sene sommermorgener herinde, og ved udgangen til terrassen smelter inde- og udeliv let sammen.
BELIGGENHED
Handrup Strand ligger lige ud til Ebeltoft Vig, og vejene klinger fint af fuglenavne – I skal bo på Stærevej. Naturen er den helt store hovedperson heromkring, hvor åbne vidder, frodige skove og ikke mindst Mols Bjerge ligger i kulissen af sommerhusområdet og lokker ud på tur. Handrup Strand bliver nok også en fast destination i sommermånederne, og det hvide sand, badebroen og det blå hav venter lidt over en kilometer fra sommerhuset. Stranden er børnevenlig, vandet lavt og lunt, og der er perfekte betingelser for de SUP-interesserede. Når naturen skal udskiftes med bylivet, er der heldigvis heller ingen vej ind til Ebeltofts toppede brosten og charmerende bindingsværkshuse, ligesom der bare er 45 minutter i bil til Aarhus.
Kort fortalt: Et hus perfekt til familien eller parret, der drømmer om ferier i naturen og roen.
UDLEJNING
Den anslåede lejeindtægt for Stærevej 9 er 65.250 kr. for en udlejningsperiode på 18 uger fra et enkelt udlejningsbureau. Dette gør ejendommen til en oplagt mulighed for ekstra indtægt gennem udlejning.
| ØKONOMI | |
| Pris | 2.595.000 Kr. |
| Udbetaling | 130.000 Kr. |
| Brutto | 14.103 Kr. |
| Netto | 11.322 Kr. |
| Ejerudgift pr. md. | 1.826 Kr. |
| EJENDOMSDATA | |
| Boligareal | 75 m2 |
| Grundareal | 1330 m2 |
| Værelser | 3 |
| Byggeår/Ombygget | 1984 / |
| Sagsnummer | 796587039 |
| Ejendomstype | Fritidshus |