Skolebakken 18, Vrinners, 8420 Knebel

MULIGHEDSRIG VILLA MED UDSIGT OVER VAND OG BY

Hjertelig velkommen til denne fine mustensejendom fra 1974, der med sin smukke beliggenhed lige ved Vrinners By, har nem adgang til strand og vidunderlig natur!

Villaen har en god planløsning med stue i kort afstand fra køkkenet og værelserne med kort afstand til toilet og badeværelset

I stuen er der et skønt lysindfald, der klæder den gode størrelse, hvor der er rig mulighed for at skabe gode hyggekroge rundt omkring. Et oplagt samlingsrum til familien, som nemt kan fortsætte ude på den idylliske terrasse.

Villaen byder på tre værelser, et fint køkken, et bryggers, samt et badeværelse med badekar og et toilet.

Huset trænger overordnet til en kærlig hånd, og der skal forventes en ny varmeinstallation. Huset har et brugbart udgangspunkt, hvor I her får muligheden for at gøre det helt til jeres eget.

Ejendommen har derudover en indbygget garage og et nydeligt udeområde med have og terrasse, hvor I kan lade jer berolige af den oasiske atmosfære og den smukke udsigt.

Beliggende i den hyggelig by Vrinners på Mols med ca. 400 indbyggere omgivet af vand og natur, får I kombinationen af at kunne være helt private og samtidig en del af et roligt lokalmiljø.

Byen har et godt foreningsliv, der bidrager til fællesskabet gennem en række forskellige arrangementer lige fra fællesspisning, Skt. Hans ved stranden, landsbyfester til koncerter, petanque konkurrencer og grillaftener.

Byen har flere virksomheder bl.a en skøn Dagli' Brugsen og "Mols Organic", som producerer økologiske fødevarer og har en lille gårdbutik, som holder åbent hele døgnet.

Med kort afstand til den børnevenlige strand Vrinners Strand, får I den luksus at kunne hoppe i vandet til hver en tid! Med denne beliggenhed er villaen oplagt til børnefamilien, hvor både børnenes og de voksnes behov for ro og stabilitet opfyldes.

I Knebel By finder i gode institutionsmuligheder bl.a. Molsskolen, børnehave og endnu et sprudlende fællesskab med masser af initiativer i landsbyerne på Mols. Derudover er byen forbundet med et sommerhusområde, som er placeret helt ud til kysten og bidrager til den autentiske stemning. Desuden er der også nem adgang til Aarhus og Randers, som kan nås på blot tre kvarter.

Alt i alt en fin mulighedsrig villa med en perfekt beliggenhed tæt på vand, natur og i en hyggelig by med hverdagens fornødenheder inden for en overskuelig rækkevidde!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.