Stenagervej 8, 8400 Ebeltoft

EN DEJLIG FAMILIEVILLA MIDT I NATUREN OG TÆT PÅ BYEN!

EJENDOM:
Det kræver ikke mere end et enkelt besøg på Stenagervej 8, før børnefamilien føler sig hjemme, for her er god plads til tilværelsen. Her er højt til himlen, og her er smuk udsigt over al den grønne natur og hele vejen til vandet. I overtager en grund på intet mindre end 2.124 kvadratmeter, så plads er absolut ikke en mangelvare, og udelivet vil blomstre i den store, plane have, hvor børnene kan muntre sig på græsset eller indtage den fine legeplads. Alt imens I slår jer ned i solen på den indbydende terrasse. Her kan I senere samles til grillhygge i aftensolen, og straks vil roen sænke sig over hele familien.

Allerede før I er kommet indenfor, er det altså nemt at forestille sig tilværelsen udspille sig i de dejlige rammer, og det fortsætter, når I tager turen gennem boligen. Villaen er opført i 1965, og den er tydeligt opdateret både inde og ude, så I møder et flot, hvidpudset hus, og indendøre folder boligen sig ud med moderne løsninger og en smagfuld indretning. Det første, I vil lægge mærke til, når I træder indenfor, er den lyse og luftige atmosfære, som følger jer gennem hele huset og gør det rart at være her. Den er et resultat af både de lyse materialer i indretningen og så den store mængde dagslys, der finder vej indenfor i hjemmet.

Hvis I starter i stueplan, finder I et praktisk bryggers, og det suppleres desuden af flere udhuse og disponibelt rum, der giver god plads til opbevaringsløsninger. Stueplanet er derudover dedikeret til et badeværelse og ikke mindst hjemmets naturlige opholdsrum, nemlig stuen og køkken-alrummet, som giver jer de skønneste kulisser for både hverdagslivet og de fremtidige familiefester. Her får I nogle store, lyse og åbne rum, og I vil straks få lyst til at give jer i kast med madlavningen i det pæne køkken eller sætte jer til rette i sofaen med ild i brændeovnen.

Som prikken over i’et kommer førstesalen med sine tre værelser, sit dejlige stuemiljø og sit flotte badeværelse, hvis spabad tilfører tilværelsen lidt ekstra luksus. Heroppe vil jeres opmærksomhed blive fanget af udsigten, og den bliver kun bedre, når I slår dørene op til balkonen, som inviterer på frit udsyn over de åbne marker, den blå himmel og vandet i horisonten. Velkommen hjem!

BELIGGENHED:
Stenagervej 8 er en adresse, der giver jer det bedste af to verdener, for I kommer ud i den friske luft, hvor naturen venter lige udenfor hoveddøren, men samtidig befinder I jer kun få kilometer syd for Ebeltoft, og en cykelsti leder jer direkte ind til bylivet. På under et kvarter tager cyklen jer altså ind til butikker og indkøb, og de større børn kommer nemt i skole. Samtidig kan I altså sidde hjemme i haven og nyde fred og ro - for slet ikke at tale om den naturskønne udsigt, som I aldrig bliver trætte af.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.