Holmbjergvej 49, Knebelbro, 8420 Knebel

NYERE OPFØRT, LYSFYLDT VILLA MED RAFFINERET UDSIGT UD OVER KNEBEL VIG

EJENDOM:
På denne adresse kan I starte dagen med at granske ud over vandet og den endeløse horisont. Herudover kan I nyde et stilrent, nyere opført hus med et solrigt udemiljø og en ideel placering nær alle livets fornødenheder. Ses vi?

Den flotte, røde murstensvilla er opført i 2011, hvorfor I både inde og ude kan glæde jer over velholdte og kvalitetsbevidste materialer. Den store grund er ideelt placeret på en skråning tilbagetrukket fra vejen, hvilket giver jer ideelle udsigter ud over vandets blå nuancer. Udendørs udfolder sig en stor, vestvendt terrasse, hvor ungerne kan more sig over boldspil, mens de voksne ovenover på den store altan aldrig bliver trætte af den altoverskyggende udsigt. Bagom huset forefindes endnu en terrasse, som kan blive hele familiens samlingspunkt. Her kan I indrette jer med grill og havemøbler, slappe af og nyde tilværelsen.
Udendørs er også to store garager, der sikrer bilerne en god holdeplads.

Indendørs venter 242 gode etagemeter fordelt på 117 kvadratmeter bolig samt et lyst kælderplan. Her kan I generelt glæde jer over en imponerende loftshøjde og en lysfyldt atmosfære. Vi begynder i den forhøjede stueetage, og her er der i hjerterummet skabt optimal samhørighed mellem husets inde- og udeliv. Her får I nemlig køkken i åben forbindelse til alrum og stue, og fra alle rum giver de store vinduer jer mulighed for at undersøge de naturskønne omgivelser. Fra alrum og køkken gør den solrige altan kun boligen større i de varme sommermåneder, mens den hyggelige brændeovn i stuen akkumulerer en masse varme i de koldere tider.

I køkkenet møder I stilrene elementer og alle hårde hvidevarer, mens den store køkken-ø inviterer til gode samtaler i hverdagen.
Hertil rummer stueplan to store soveværelser, et smagfuldt badeværelse samt en yndig havestue, hvor de store glasruder giver jer anledning til at holde øje med havnetrafikken ude på vandet.
I kælderen er, foruden et viktualierum, et lækkert badeværelse og et stort disponibelt rum, som kan agere hjemmekontor eller hobbyrum.

UDSIGT OG BELIGGENHED GÅR HÅND I HÅND
På denne adresse går udsigt og beliggenhed hånd i hånd. Her kommer I selvsagt nær strand, vand og havn, men adressen giver jer tilmed nær afstand til alle hverdagens fornødenheder. Et stenkast fra huset finder I områdets egen hyggelige havn, og her indbyder den maritime stemning til et utal af gode gåture hele året rundt. Fra huset har I hertil kun 900 m. til stranden, mens dagligvareindkøbene nemt kan klares hos den lokale købmand 1,2 km. herfra. Er der børn på matriklen, kan de desuden nyde nær afstand til skole, børnehave og vuggestue i Knebel, som også kan prale af et aktivt byliv. I kommer tilmed nær offentlig transport med 290 m. til busforbindelser, og tager I bilen, kan I nå Århus på tre kvarter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.