Mimosavej 1, 8400 Ebeltoft

Stor villa med havudsigt i 2. række til Vibæk Strand.

Drømmer du og din familie om den smukkeste havudsigt. At bo i et hjem, hvor du kan høre bølgernes brusen blot ved at åbne døren til altanen. Så siger vi velkommen til Mimosavej 1. En charmerende gulpudset villa i tre etager, med smuk udsigt over Ebeltoft Vig, lige fra Fregatten Jylland til solen går ned over Mols Bjerge. Og så er der kun 200 meter til fin badestrand. Her er rigtigt mange muligheder bl.a kan villaen også benyttes som fritidsbolig.

Indretning stueplan
I stueplan er der dagligstue med god plads til både sofahjørne ved brændeovnen, samt spiseplads i forbindelse med køkkenet. Fra stuen er der udgang til hyggelig havestue, og videre ud i haven der er pænt anlagt med græsplæne, frugttræer og enkelte bede. Også fra det lyse køkken har man kig til vandet, mens man kokkererer. Køkkenet har hvidt inventar og flere praktiske højskabe. Køkkenet ligger i direkte forlængelse af spisepladsen i stuen. I gangen er der indbyggede skabe, og herfra er der indgang til et badeværelse med karbad. Endvidere kontor samt stort lyst soveværelse med terrassedør. Fra entre'en er der opgang til 1. sal.

Indretning 1. sal
På 1. sal er der udsigtsstue med udgang til en stor altan. Altanen har rigelig plads til både solsenge samt spiseplads. Her kan livet og panorama udsigten virkelig nydes. Desuden er der to store værelser, samt skabsgang med adgang til toilettet.

Indretning kælderplan
Der er indvendig trappe til kælderen fra stueplan. Desuden er der direkte indgang fra haven. Kælderen har god loftshøjde og vinduer over jordoverfladen. Her er mindre badeværelse og vaskerum. Fem disponible rum samt fordelingsgang, hvor brændefyret er placeret nær kælderdøren.

Beliggenhed
God indkørsel med plads til flere biler. Carport og udhus. Endvidere er der i baghaven et anneks, på 53 m3 med to værelser og badeværelse. Her er det muligt igen at tilslutte vand og varme, og benytte det til udlejning. Villaen ligger i 2. række til stranden på en lille vej ved den børnevenlige sandstrand. Samtidig er der kun 400 meter til indkøb og bager.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.