Adelgade 5B 1., 8400 Ebeltoft

AKTIELEJLIGHED MED CENTRAL PLACERING I EBELTOFT MIDTBY

EJENDOM:
På Adelgade 5B, 1. har vi fornøjelsen af at udbyde en skøn aktielejlighed, der vil imponere jer ved første øjekast. Her får I nemlig en herlig bolig, der på kompromisløs vis kombinerer Ebeltofts attraktive byliv med en ægte, dansk sommerferiestemning. Velkommen ind!

Her er tale om en nydelig ejendom fra 1946 som løbende er blevet opdateret med en boligstørrelse på 62 utroligt veludnyttede kvadratmeter. Disse breder sig over et lyst badeværelse, køkken-alrum, stue og soveværelse. Planløsningen råder ligeledes over et praktisk gangareal, hvor der er indsat køjesenge. Gennemgående for alle boligens rum er eminent lys, trælofter og nyrenoverede trægulve, der harmonerer perfekt med den hyggelige feriestemning.

Boligens køkken-alrum er i direkte forbindelse til stuen, hvilket skaber en åben og rummelig atmosfære – og I får lyst til at smide jer på sofaen og nyde den betagende udsigt mod nord. Da vi befinder os i stueplanet, har I direkte udgang til en indbydende terrasse, hvor morgenkaffen, frokosttallerkenen eller aftensmaden kan nydes under åben himmel – og med fantastisk vue over Ebeltoft Vig. Terrassen er omlagt i 2017, hvor den har fået ny og flot flisebelægning.

Fra gangarealet har I adgang til boligens soveværelse, der kan holdes lukket eller åbnes med de praktiske skydedøre. Afslutningsvis byder planløsningen på et lyst, fint badeværelse med hvide klinker og kombineret badekar/brus. Til ejendommen hører også gode fællesfaciliteter, bl.a. er der indendørs swimmingpool og et spændende aktivitetsrum, som deles med de andre ferielejligheder.

Ejendommen er oplagt til familier, par eller seniorer, der drømmer om en skøn ferielejlighed tæt på byliv og maritime omgivelser!

BELIGGENHED:
Ferielejligheden er beliggende i et attraktivt område i Ebeltoft by tæt på gågaden, hvor I finder et hav af indbydende restauranter, caféer og butikker. Da vi er placeret i niveau med gågaden betyder det ligeledes, at I kun skal træde få skridt fra hoveddøren, til I når det pulserende byliv. Foruden de mange butikker og spisesteder byder nærområdet på flere indkøbsmuligheder i gåafstand; her er altså alt, I har brug for!

Samtidig nyder adressen godt af en usammenlignelig udsigt over Ebeltoft Vig med Fregatten Jylland 300 meter fra dørtrinnet. Her kan de maritime omgivelser ved Ebeltoft Havn nydes med en god is fra én af de nærliggende ishuse, mens I skuer over bådehavnens blå vidder. Boligen er beliggende 30-40 minutters kørsel fra Aarhus og Grenaa – og har derfor en perfekt beliggenhed tæt på større byer.

Her er altså tale om en uimodståelig beliggenhed, som I ikke finder mange steder. Tag et kig forbi Adelgade 5B, 1. og oplev jeres nye ferielejlighed, der kan bruges som fritidsejendom.

OBS:
Vi gør særligt opmærksom på at det ikke er muligt at optage kreditforeningslån i lejligheden, da her er tale om en aktielejlighed. Den oplyste brutto/netto ydelse skal der derfor ses borte fra. Mere information kan ses på http://vigenferielejligheder.dk/.
Udgiften til tinglysningsafgiften skal der ligeledes ses bort fra, da ejerskiftet kun registres ved aktieselskabet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.