Klokkerholm 11, Vistoft, 8420 Knebel

FRITIDSHUS MED HAVUDSIGT OG RIG PLADS TIL LIVET

Velkommen til Klokkerholm 11, hvor jeres private oase venter i de smukkeste omgivelser.

Fritidshuset med tilhørende carport/værksted er opført i 2004 og beliggende på en 1506 m2 stor grund, som er delvist udlagt til naturgrund, for at give plads til de særlige blomster og vækster, der kendetegner Mols. I skal derfor ikke bekymre jer om tidskrævende vedligehold, men I kan derimod læne jer tilbage på terrassen og nyde den smukke udsigt til vandet, imens børnene boltrer sig på plænen.

Indenfor fordeler huset sig over 140 m2 og viser sig som et skønt levehjem, hvor moderne komfort er i højsæde og hvor der indbydes til afslapning. Huset er velanlagt med fire store soveværelser med i alt otte gode sovepladser, så den store familie og eventuelt overnattende gæster kan finde sig til rette. Både værelserne, køkkenet og den indbydende stue har loft til kip, hvilket skaber en behagelig og rummelig fornemmelse i hjemmet. Køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse til hinanden og udgør husets hjerte. Her drages I straks af de store vinduespartier, der fylder rummene med dagslys og inviterer naturen indenfor – alt imens den smukke brændeovn skaber en hyggelig atmosfære. Planløsningen byder ydermere på et praktisk vaskebryggers samt to badeværelser, hvoraf det ene har spabad og sauna, som sætter komforten helt i top.

Her nydes livet hele året rundt, men der er også en oplagt mulighed for at udleje i sommerhalvåret med en lejeindtægt på 70.000 kr. - 80.000 kr fra d. 1 april til d. 31 september.

BELIGGENHED
Perfekt beliggende nær den Gamle Mølle på Mols og med en betagende udsigt til havet og Helgenæs bakkede landskab, placerer dette fritidshus sig helt perfekt – tæt naturen, hvor livet nydes i fulde drag. Her indbydes til udeliv, og I kan særligt glæde jer til at vandre i Mols Bjerge eller nyde dagen på cykel- eller hesteryg ved de velanlagte cykel- og ridestier, der nemt kan nås fra adressen. Er en aften i musikkens tegn mere jer, så afholdes der årligt 50 koncerter med et spændende og varierende udvalg af kunstnere i Fuglsøcentret, som ligger i gåafstand fra adressen. Her er der helt igennem skønt, og I vil straks falde for de smukke omgivelser, den rolige atmosfære og den rummelige beliggenhed, der giver plads til livet – inde såvel som ude.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.