Vandkærsholmvej 9, Egsmark, 8400 Ebeltoft

FRITIDSHUS I LIEBHAVERKLASSE MED ENESTÅENDE UDSIGT OVER EBELTOFT VIG

EJENDOM
Dette fritidshus er perfekt for jer, der er på udkig efter noget udover det sædvanlige. Her får I stor detaljerigdom og så mange kvaliteter, at de står i kø for at vise sig frem. Bedst af alt er måske den fredfyldte udsigt til frie, grønne arealer og den smukkeste kystlinje; en udsigt, der virker som ren balsam for sjælen.

Efter at have parkeret den stopfyldte feriebil i indkørslen kan I gå de sidste par skridt op til det smukke, blå træhus, der især gør sig bemærket i form af den afrundede karnap, der buer cirkulært ud mod grunden og sikrer en fuldstændig van(d)vittig udsigt fra de seks store vinduesfag direkte til Ebeltoft Vig.

Ja, det unikke fritidshus har en helt særlig arkitektur, som skaber en god rumfornemmelse med detaljer såsom loft til kip og ovenlys; virkelig charmerende. Ejendommen består af to dele, og vores rundtur tager sin begyndelse via døren til den lysfyldte karnap.

Her bevæger I jer direkte ind i det storslåede køkken-alrum, hvor madlavningen altid akkompagneres af udsigtens maleriske farver og et fantastisk lysindfald. Tre brede trin leder op til den skønne opholdsstue, som placerer sig i forskudt niveau, men stadig udgør en del af helheden. Her starter hyggen for alvor med ild i brændeovnen og god plads til at indrette flere gode sofa- og læsekroge. Fra stuen er der adgang til to af boligens soveværelser, og fortsætter I ud til gangarealet er der adgang til et tredje samt til det lækre badeværelse med brus.

Boligens anden afdeling byder jer velkommen til et 54 m2 stort udhus, som kan benyttes til aktivitetsrum i alle afskygninger – en virkelig spændende afdeling fyldt med muligheder. Afdelingen giver adgang til endnu et brusebadeværelse og yderligere to rum. Alt i alt en spændende ejendom med mange muligheder.

BELIGGENHED
Grunden ligger i forlængelse af strandbeskyttelselinjen, og derfor kun 300 meter til en skøn badestrand, hvilket er en kæmpe værdi – på den måde er det store, grønne friareal foran kysten altid fredet, og udsigten er synlig. Disse åbne vidder er uden tvivl den største kvalitet ved dette hus. I finder simpelthen ikke en bedre beliggenhed!

I kan se direkte ned til alle de hyggelige gåture langs vandkanten, som kalder på jer. Året rundt kan vandet nydes, og kører I lidt ud i nærområdet, vil I hurtigt støde på lækre og attraktive badestrande med børnevenlige forhold. Naturen er på alle måder i fokus, og hvis I af uransagelige årsager skulle få brug for en pause fra vandet, kan I i stedet drage en tur gennem Mols Bjerge og opleve det helt enestående landskab.

Et feriested udover det sædvanlige.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.