Havagervej 8F, Knebel, 8420 Knebel

HYGGELIG ANDELSBOLIG MED TERRASSE OG UDSIGT - FREDFYLDT KVARTER

Nu udbyder vi en andelsbolig, der ligger højt i terrænet, så I fra ejendommen har en skøn udsigt til KnebeL Vig. Her er I både tæt på byen og naturen, da Knebel er placeret midt i Nationalpark Mols Bjerge, ligesom I heller ikke har langt til stranden, der ligger i gåafstand fra ejendommen.

EJENDOM:
Med denne bolig fra 2007 vil I blive en del af en andelsforening med en sund økonomi, og I får et skønt hjem med en terrasse, der vender mod vest. Her kan I nyde eftermiddags- og aftensolen og indtage solnedgangen sammen med et dejligt glas rødvin, når dagen er omme. Terrassen egner sig selvfølgelig også til hyggelige sammenkomster med venner og familie, da den kan møbleres med havemøbler og hyggelige blomsterkrukker. Ejendommen er også præsentabel fortil, hvor I finder et mindre stykke terrasse samt et skur med gode opbevaringsmuligheder.

Boligen har en enkel planløsning, hvor en stor stue ligger i åben forbindelse med køkkenet, der er opført med hvide fronter og en bordplade i massivt træ. Rummet er lyst og let med direkte adgang til terrassen via karnappen, der lader et godt lys slippe ind. I kan nemt indrette jer med både sofaarrangement og spisestuemøbler på det flotte parketgulv, og med gulvvarme i hele huset bliver der aldrig fodkoldt. Her kan hverdagslivet udfolde sig i de bedste rammer, hvor stuen og køkkenet nemt bliver husets hjerte. I alt har boligen to gode og store værelser - begge med skabsplads - og fra entreen kan I tilgå et depot, ligesom der også er adgang til badeværelset. Det er indrettet med en separat bruseplads, og boligens gode opbevaringsmuligheder bliver her understreget af et møbel med flere skabe.

BELIGGENHED:
Knebel har alt hvad familien kan ønske sig i hverdagen, hvor I hverken har langt til byens skole, daginstitution eller den lokale købmand. Desuden er byen omgivet af den fantastiske natur, I kun finder ved Mols Bjerge - det er bare med at gå på opdagelse. Stranden ligger i gåafstand fra boligen, så I har rig mulighed for at svømme en tur og måske se den spektakulære solnedgang fra vandkanten. Dertil bliver I en del af et aktivt lokalsamfund og kan tage del i foreningslivet, hvor i for eksempel kan spille fodbold eller gå til gymnastik i Molshallen.

Vi glæder os til at introducere jer til en lys og indbydende bolig - kontakt os gerne for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.