Velkommen til Ebeltoft-Mols Mæglerne
Hos os handler en bolighandel om meget mere end mursten og kvadratmeter.
Det handler om mennesker, drømme og store beslutninger. Derfor har vi valgt at være en helt uafhængig og lokal ejendomsmæglerforretning – uden bindinger til banker, kreditforeninger eller landsdækkende kæder.
Det giver os friheden til at rådgive ud fra ét eneste udgangspunkt: hvad der er bedst for dig.
Vi holder til i Ebeltoft og på Mols, og som lokale kender vi både området, markedet og menneskerne. Vi tager os tid til at lytte og lære dig og din bolig at kende.
Her er ingen standardløsninger eller hurtige konklusioner – kun ægte engagement, nærvær og faglighed. Vi tror på, at tryghed opstår gennem ærlighed og ordentlighed, og at en god mægler ikke bare sælger boliger, men skaber ro i maven hele vejen.
HOS OS ER DU EN STOR KUNDE I EN LILLE FORRETNING
Ebeltoft-Mols Mæglerne blev grundlagt den 18. april 1993 af Anna Mette Madsen.
I dag drives forretningen af Maria Madsen, som overtog stafetten i 2018 – og sammen med Louise Reinholdt Adamsen og Marcus Lillelund udgør vi et lille, dedikeret team, der hver dag brænder for at gøre en forskel for mennesker på Djursland.
Vi er stolte af vores lokale rødder og den tillid, vores kunder viser os.
Når du vælger os, får du et hold, der følger dig hele vejen – personligt, ærligt og med hjertet.
Vi glæder os til at lære dig og dine boligdrømme at kende.
Maria Madsen
Ejendomsmægler MDE
Indehaver