Gustav Wieds Vej 22, 8400 Ebeltoft

UDSIGTSVLLA I RETROSTIL MED MANGE ETAGEMETER OG UGENERT VUE TIL EBELTOFT VIG

Nu kan drømmen om vandudsigt, idylliske omgivelser og god plads til hele familien blive til virkelighed - her på Gustav Wieds Vej 22.

Vi udbyder nu denne pragtfulde udsigtsvilla fra 1980, som præsenterer sig i flot, solid håndværksmæssig standard. Villaen fremstår i rødt fra top til tå med en integreret carport og garage, udhus og kælder. Hustanden kan altså nemt få plads til flere parkerede biler og børnenes cykler, mens det tilknyttede udhus åbner for et praktisk værkstedspotentiale for handymanden eller blot redskabsskur til plæneklipperen og havens værktøjer.

Den smukke grund strækker sig 1500 m2 stor med en nem og helt aflukket have mod vest, der bades i middags- og aftensolens lys. Havens tætte hækindramning gør hjemmet oplagt for hundeejeren eller børnefamilien, som blot kan åbne havedøren og lade de små lege i tryghed. Som en naturlig del af haven er anlagt en hyggelig, afskærmet gårdhave, som giver læ og solskin til havefesterne, hvorfra selskabet har fri udsigt til plænerne og ikke mindst Ebeltoft Vig i kulissen.

Vuet til vigen går ligeledes igen fra boligens indre. Her vinkler den store, vidunderlige opholdsstue sig nemlig mod sydvest og har derfor både udsyn over gårdhaven, haven og vandet. Stuen er originalt indrettet med mosaikparketgulve og blottede murstensvægge, der står i flot harmoni med de store vinduespartier. Et lille, nedsænket niveau indrammer den åbne pejs og gør, sammen med udsigten og terrasseudgangen, stuen til det dejligste opholdsrum. Her kan man nemt forestille sig et stort juletræ med pakker under grangrenene eller børnefødselsdage med stuen fuld af småfødder, hvor gårdhaven kan sætte rammerne for skattejagt.
I praktisk forlængelse ligger køkkenalrummet, hvor der er god plads til middagsbordet, mens det rummelige køkken står veludstyret med alt til den glade køkkenchef.
Stueetagen gemmer desuden på et master bedroom med eget badeværelse, hvor der er dobbelte håndvaske, bruseniche og badekar. Dertil kommer et gæstetoilet og en separat ungdomsafdeling, hvor to store værelser og endnu et stort badværelse giver fordelagtige vilkår for børnene i hjemmet. Badeværelset her kan også prale af både badekar og bruseniche, mens hvert af boligens værelser har skabsrækker til alt lige fra legoklodser til jakkesæt og håndtasker.

Endeligt kan man se frem til en stor kælderetage med vaskerum og hele to store og naturligt oplyste lokaler, der med fordel kan udnyttes kreativt.

Denne spændende udsigtsvilla ligger i et lukket villavænge, tæt på Ebeltofts bymidte og det maritime havneliv. Man er altså kun i gåafstand fra lystbådene, de mange havnerestauranter og handlemulighederne, mens de små kan cykle til Ebeltoft skole, der er ca. 7 min. fra hjemmet. Man er samtidig en del af naturen med skoven og vandet lige i baghaven, hvor man kan gå ture ad stierne langs vandet, helt til Ahl Plantage, der giver udsigt over hele vigen.

Nyeste

Ingen boliger passede til dine søgekriterier.