Munkebakken 35, 8400 Ebeltoft

DEJLIG ANDELSBOLIG PÅ ET NATURSKØNT OG ROLIGT HØJDEDRAG MED UDSIGT OVER EBELTOFT VIG

Vi byder velkommen til denne skønne andelsbolig, på toppen af et højdedrag midt i Ebeltoft. Andelsboligen råder over 94 m2, der kan blive et nyt hjem for en bred køberskare.

Til boligen hører egen carport med et mindre udhus, hvor man har plads til at lagre havehynderne såvel som plæneklipperen. Selve boligen åbner indenfor til en lille entre, der udvider sig til en fordelingsgang med trapper til husets niveauer. På den ene hånd har man badeværelset, der er rummeligt nok til morgensang i brusekabinen og let møblering, hvis man har behov for mere end de indbyggede opbevaringsskabe. Indeklimaet holdes altid friskt af det lille udluftningsvindue, hvor du kan høre fuglenes sang, mens du klarer morgenrutinen.
Et praktisk vaskebryggers med skabsplads gør det muligt at ordne vasketjansen i lukkede omgivelser, og med udgang direkte til carporten kan man nemt hænge tøjet til at lufttørre udendørs.
Den store opholdsstue og køkkenet glider sammen med god plads til at skabe familieminder eller festmiddage med venner og bekendte. Der kan arrangeres langbord i forlængelse af køkkenet, og fra sofaafdelingen er der direkte udgang til den solrige terrasse.
Terrassen er det mest oplagte sted at bruge sommerdagene, for her er en storslået udsigt til Ebeltoft Vig, som gæsterne snart vil misunde dig. Så inviter dine nære på BBQ, og del glæderne med dem, du holder af.
Øverst oppe byder andelsboligen på to rummelige værelser, der kan blive genialt kontor/arbejdsrum, børneværelse og master bedroom - eller lige dét, du ønsker dig. Herfra er udsigten om muligt endnu mere vidunderlig, og fra det store soveværelse har du ligeledes fransk altan, så du kan komme helt tæt på vandet, havbrisen og byens hustage.

Du bliver her en del af god andelsforening med en meget sund økonomi.

BELIGGENHED
Beliggenheden er suveræn. Det lukkede kvarter ligger tæt op ad Skanseskoven, hvor du kan gå på opdagelse med kikkerten efter fugle- og dyreliv. Andelsboligen er placeret for enden af den stille vej, så man ingen naboer har på den ene side - kun grøn natur. Man skal ikke gå langt for at nå Ebeltofts hyggelige havnemiljø, ej heller skoler, svømme- og idrætshal for børn og barnlige sjæle, mens også den gamle bydel og det rige handelsliv er blot en smuttur fra hjemmet med indkøbsmuligheder m.m. Dette mekka af natur, maritime oplevelser og byliv er trygt forbundet af stisystemer, som gør det hele en tand mere attraktivt. Hvorfor vente?

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.