Regnbuen 34, Dråby, 8400 Ebeltoft

FLOT OG VELHOLDT ET-PLANS RÆKKEHUS

EJENDOM
På en 447 m2 stor hjørnegrund står denne flotte murstensvilla med integreret garage perfekt placeret, kun med naboer til den ene side, hvilket sikrer jer et dejligt privatliv i hjemmet og i haven. Og lad os tale om haven, for den ligger perfekt placeret med en læfyldt og sydvendt terrasse, grønne plæner og drivhus, som indbyder til mange gode middage i det fri og hyggeligt gartneri. Her kan hele familien nyde udelivet.

Huset giver et perfekt førstehåndsindtryk, og den flotte stand fortsætter indenfor, hvor planløsningen fordeler sig over et plan og står fuldstændig klar til indflytning. Stuen og køkkenet smelter sammen og viser sig med loft til kip og store vinduespartier, hvilket tilsammen skaber en behagelig og indbydende atmosfære i hjemmet.

I det lyse køkken med alle hårde hvidevarer kan I være fælles om madlavningen, imens familiens yngste færdiggør lektierne i stuen og det knitrende brænde fra brændeovnen sætter en hyggelig stemning i rummet. Planløsningen er veludnyttet med et praktisk vaskebryggers, et stort og tidløst badeværelse med separat bruseniche og badekar samt to soveværelser, der gør huset ideelt for familien eller det pladskrævende par. I huset er desuden monteret et Genvex- anlæg hvilket givet et godt indeklima.

Velkommen hjem!

BELIGGENHED
Vi befinder os på Regnbuen 34, hvilket blot bekræfter udsagnet om, at guldet findes for enden af regnbuen, for her hersker en idyllisk atmosfære, som understreges af de skovbeklædte arealer, der tårner frem i horisonten og skaber det smukkeste baggrundsbillede for nabolaget - en ideel beliggenhed for en villa som denne.

Kvarteret er roligt og trygt med nem adgang til naturstien, der fører jer direkte hen til den lokale Netto, hvor de daglige indkøb kan klares. Hvis I fortsætter et par minutter mere på cykel, så når I Ebeltoft, som er en hyggelig by med en god skole, fitness, hyggeligt havnemiljø, flere dagligvarebutikker og gode spisesteder, som står klar, når den spontane sult melder sig.

Byen har alt, hvad hjertet begærer, men skulle I alligevel trænge til et afbræk i hverdagen, så byder nabolaget på naturskønne oplevelser i den dejlige skov, som udfolder sig få skridt fra adressen og skaber et grønt åndehul midt i nabolaget. I må heller ikke snyde jer selv for at besøge Vibæk Strand, som ligger en smuttur på cykel herfra og lokker med friske dukkerter og hyggelige slentreture langs vandkanten - her er I sikret en sommer med ferie-fornemmelser.

Man kan ikke andet end at falde for området, den perfekte kombination af smuk natur og byens goder.

Hvad mere kan man ønske sig?

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.